ALLE SORGE KAN BÆRES, HVIS DU FORTÆLLER EN HISTORIE OM DEM
TANNE bliver et stort klassisk værk om Karen Blixen og hendes familie. Et filmdrama om en stor international kunstner, samt om et stykke Danmark Europa, som er ved at forsvinde, hvis det ikke bliver udødelig gjort for eftertiden både nationalt og internationalt. Et familiedrama, der bl.a. kan vise generationen i dag, at kæmper man, så kan man også opnå det man vil. Samt om en tid hvor industrien blev den gældende verdens orden efter den gamle verden forsvandt. Det er en tidsperiode, som sidst blev udødeliggjort i Bertoluccis 1900.
Karen Blixens forfatterskab fascinerer og inspirerer internationalt, men også hendes personlige historie; tiden i Afrika, kærligheden til landet og til Denys Finch Hatton, hendes sygdom og viljestyrke, samt rollerne som åndrig fortæller, baronesse eller krukke, frigjort kvinde eller manipulerende heks, har i årenes løb medvirket til at gøre hende berømt, elsket og frygtet. Men hvordan blev hun den stærke personlighed? I filmsagaen Tanne møder vi en ung kvinde, som kæmper for at gøre sig fri af de krav og forventninger, der stilles til hende, og i stedet finder sin egen vej i tilværelsen.
Som barn hørte Karen Blixen en historie om en mand, der gik ud i nattens mørke. Det larmede så voldsomt derude, at han ikke kunne sove, og han var derfor opsat på at få larmen stoppet. På sin nattevandring kom han ud for mange prøvelser og fald. Fortælleren tegner, samtidig med at hun fortæller, mandens rute op. Til slut, da manden endelig får stoppet larmen, er der blevet tegnet en stork. Den fortælling var for Karen Blixen et billede på, hvordan man som menneske går rundt i mørke og nogle gange falder i grøften, men at man på samme tid er en del af noget større. Hvis man ikke giver op, men løser sin opgave – tager sin skæbne på sig – så vil ens liv give mening på et højere plan. Hun så også på livet som en fortælling, hvor man må indordne sig og spille sin rolle.
TANNE er en almen menneskelig fortælling. Den unge Karen skal nogle ture i grøften, men de ture er en del af hendes skæbne og hendes kunstneriske udvikling. Det forstår hun til fulde senere i livet. Men som ung, imens hun står midt i kampene, ja, der føles de svære ting naturligvis som katastrofer, som uretfærdigheder og smertefulde oplevelser.
Hendes far gav hende sine drømme og idealer i arv. Da faren begik selvmord, måtte hun genfinde den verden, som hun havde levet i sammen med ham i de første 10 år af sit liv.
For at forstå Karen Blixen må man forstå hendes familie og de to kulturer hun var splittet imellem: Den gamle verden, hendes fars familie og den nye borgerlige verdens orden repræsenteret ved hendes mors familie. Disse to verdner splitter den unge Karen Blixen og efterlader hende dybt ensom efter farens selvmord. Derfor vil filmene stille de spørgsmål og give svarene for at forstå mennesket Karen Blixen, men også at forstå den periode i Europa, hvor samfundet ændrede sig både kulturelt og økonomisk.
Karen Blixens forfatterskab fascinerer og inspirerer internationalt, men også hendes personlige historie; tiden i Afrika, kærligheden til landet og til Denys Finch Hatton, hendes sygdom og viljestyrke, samt rollerne som åndrig fortæller, baronesse eller krukke, frigjort kvinde eller manipulerende heks, har i årenes løb medvirket til at gøre hende berømt, elsket og frygtet. Men hvordan blev hun den stærke personlighed? I filmsagaen Tanne møder vi en ung kvinde, som kæmper for at gøre sig fri af de krav og forventninger, der stilles til hende, og i stedet finder sin egen vej i tilværelsen.
Som barn hørte Karen Blixen en historie om en mand, der gik ud i nattens mørke. Det larmede så voldsomt derude, at han ikke kunne sove, og han var derfor opsat på at få larmen stoppet. På sin nattevandring kom han ud for mange prøvelser og fald. Fortælleren tegner, samtidig med at hun fortæller, mandens rute op. Til slut, da manden endelig får stoppet larmen, er der blevet tegnet en stork. Den fortælling var for Karen Blixen et billede på, hvordan man som menneske går rundt i mørke og nogle gange falder i grøften, men at man på samme tid er en del af noget større. Hvis man ikke giver op, men løser sin opgave – tager sin skæbne på sig – så vil ens liv give mening på et højere plan. Hun så også på livet som en fortælling, hvor man må indordne sig og spille sin rolle.
TANNE er en almen menneskelig fortælling. Den unge Karen skal nogle ture i grøften, men de ture er en del af hendes skæbne og hendes kunstneriske udvikling. Det forstår hun til fulde senere i livet. Men som ung, imens hun står midt i kampene, ja, der føles de svære ting naturligvis som katastrofer, som uretfærdigheder og smertefulde oplevelser.
Hendes far gav hende sine drømme og idealer i arv. Da faren begik selvmord, måtte hun genfinde den verden, som hun havde levet i sammen med ham i de første 10 år af sit liv.
For at forstå Karen Blixen må man forstå hendes familie og de to kulturer hun var splittet imellem: Den gamle verden, hendes fars familie og den nye borgerlige verdens orden repræsenteret ved hendes mors familie. Disse to verdner splitter den unge Karen Blixen og efterlader hende dybt ensom efter farens selvmord. Derfor vil filmene stille de spørgsmål og give svarene for at forstå mennesket Karen Blixen, men også at forstå den periode i Europa, hvor samfundet ændrede sig både kulturelt og økonomisk.